Hej
Jeg er i gang med 5 - 10 km på 12 uger. (Uge 7 nu)
Det går i grunden rigtig godt, men har efterhånden Meget ømme skinneben, og må derfor holde 2-3 dages pause mellem løbeturene. Ligger i den tunge ende 92 kg, så har mistænkt at dette belaster benene. Syntes ikke at jeg kan strække ud i skinnebenene efter løbeturen, så det rigtig "trækker" i musklerne? Så ville høre om andre har bøvlet med skinnebenene, og hvorledes de er sluppet for problemet. Sidst men ikke mindst, hvorledes strækker man bedst ud i sine skinneben?
Jeg er relativt ny løber, men har også haft ondt i skinnebenene. Det, der hjalp mig var en tur til sportsbutikken med mine løbesko, hvor jeg fik en lille justering af skoene (et indlæg) + en ændring af løberuten, således at underlagtet er blødt på en langt større del af ruten.
Jeg håber min erfaring også kan hjælpe dig.
Hej Peter,
Jeg har også oplevet at få store smerter i skinnebenene pga. løb. Jeg er ikke overvægtig, så jeg tror ikke, det kan tilskrives din størrelse, men nok snarere overbelastning. Jeg var nødt til at tage en løbepause på halvanden måned, og jeg måtte starte meget langsomt op igen, som en anden bruger også fortæller om. Jeg startede ud helt nede på 2 km. og efter en måned er jeg kun nået til at løbe 3-4 km. - hvis jeg overskrider den distance, er den gal med skinnebenene igen (erfarede jeg efter en 5 kilometers tur). Derfor er mit bedste råd at geare ned med det samme, inden du pludselig er ude af stand til at løbe. Jeg lod det komme så langt, at jeg til sidst ikke kunne GÅ mere end et kvarter ad gangen uden at sætte mig ned og hvile. Det betyder også, at skaden hurtigere kommer igen, så hvis du vil skåne dig selv for en hel masse smerte og gerne vil kunne løbe i det mindste bare lidt, så er du nødt til at tage nogle heeelt små ture, indtil dine skinneben er okay igen. Ved godt, det er surt at skulle begrænse sig, men det er endnu mere surt at måtte vinke helt farvel til løbeturene og bagefter skulle træne sig latterligt langsomt op, når nu man er vant til at brilliere med sit løb. Jeg kan anbefale dig at cykle en masse i den periode, hvor du skærer ned på løbeturene, for at beholde en del af dine benmuskler og ikke mindst vedligeholde din form :)
Hej Peter.
Det lyder som om du har begyndende skinnebensbetændelse. Det kan være svært at komme af med, hvis du ikke tager det i opløbet. Først og fremmest må du sikre dig, at dine sko er i orden. Dine sko skal være dimentioneret til dine 92 kg. De fleste herresko er til en normalvægt på 80-85 kg. Desuden skal du sikre dig, at skoen er tilpasset din fodstilling og løbestil. Hvis ikke det er tilfældet, kan din fod få en akavet stilling under løb, hvilket giver et skævt træk op gennem skinnebenet. Den eneste måde, det kan kontrolleres, er ved at gå til en specialforretning, og løbe en tur på løbebånd.
Når du har været ude og løbe, så sørg for at skrække rigtigt ud. Øvelserne kan findes på nettet. Sidst men ikke mindst, kan generne begrænses med nedkøling efter løb. Lad evt. det kolde vand løbe ned over benene, de sidste par min. efter brusebaddet.
Håber du kommer over det.
Justesen
Får man smerter skal man holde inde, altså pause.
Skinnebenssmerter skyldes manglende tilvænning. Kort og godt.
Fortsætter du nu risikerer du at måtte holde en længere pause senere da det kan udvikle sig til skinnebens betændelse, som skyldes overbelastning.
Man slipper for dine problemer ved at løbe så langt man kan og gå og løbe igen så langt man kan og så fremdeles.
Det må aldrig gøre ondt. Hold straks og vent lidt eller meget og forsøg igen med at sætte i løb.
Du kan lindre de ømme muskler ved at massere dem og evt lægge noget koldt på.
Du kan vedlige holde din løbeform ved at svømme, feks 1000 m mens dine skinneben kommer sig.
Der skal for voksne i en tilvænningsperiode allerhøjest løbs hveranden dag. Cykl eller bedre svøm de andre dage.
Held og lykke fremover
Hej Peter
Der er rigtig mange indlæg omkring skinneben - der er gode svar på mange af dem. Jeg har fundet klippet nogle af dem frem herunder, du kan selv klikke rundt efter flere.
http://iform.dk/forums/traening/loeb/dage-efter-skinnebensbetaendelse
http://iform.dk/forums/traening/loeb/skinnebensbetaendelse
http://iform.dk/forums/traening/loeb/nye-smerter-i-laeg-og-skinneben
http://iform.dk/forums/traening/loeb/problemer-med-skinnebenet
http://iform.dk/forums/traening/loeb/skinnebensbetaendelse-hjaelp
Held og lykke
/Ida
23. maj - 22:13 | Sund vægt
Aarhus Halvmaraton løbenr. til salg
23. maj - 21:06 |
23. maj - 20:51 | Styrketræning
23. maj - 16:25 | Gear og udstyr
23. maj - 13:47 | Kost og træning
Hjælp, jeg taber alt mit fedt på brysterne
18. maj - 09:02 | Farvel mavedelle
21. maj - 11:59 | Løb
Antioxidanterne i tomater har vist sig at beskytte din ...
Bliv rustet til bikini-sæsonen med dette effektive ...
Juice er en hurtig, enkel og lækker måde at tanke op med ...
Hej
Jeg har også haft meget ømme skinneben og har brugt rigtig meget tid på at sætte mig ind i, årsagen til smerterne i skinnebennene - Brug lidt tid på nettet og læs om det - du kan få meget viden der. Jeg er ny løber. Startede for 16 måneder siden med et begynder løbe program. Fik også store smerter i skinneben efter godt 6 månders løb - Troede det skulle løbes væk. Men DET skal det ikke. Endte med, at jeg måtte tage løbepause i 3 måneder for at komme væk med smerterne. Det var surt at skulle lægge løb på hylden, når jeg nu endelig var kommet så langt i min "løbekarriere" - Men der var ikke andet at gøre. Smerterne var simpelthen for store og blev bare værre og værre. Efter 3 måneders hvile startede jeg op igen på løbeprogrammer - men i stedet for at køre 12 uger fra 5 km. til 10 km. har jeg kørt det dobbelte for at vende kroppens sener m.m. til løb. Har i lang tid "gå langsomt frem" for ikke at belaste og synes nu, at jeg er næsten sluppet for mine ømme skinneben. Løber nu typisk 3 gange om ugen mellem 5 - 10 km. (typisk 5 - 7- 10 om ugen) Så mit råd til dig er, at du skal gå laaannggsomt frem, så du vender dine sener m.m. til den store belastning det er at løbe.
Du skal også sikre dig, at du har gode sko der passer til din løbestil. Så du skal ikke gå på kompromis der.