Efter kun 3 km løb forleden måtte jeg ringe efter min kæreste, som kørte mig på skadestuen med de vildeste kramper i læggene, som var hårde som sten. Det gjorde megaondt og det var som om jeg ikke kunne kontrollere musklerne i underbenene. Lægen mente jeg har noget, han kalder kompartments-syndrom, der kan ramme løbere med høj aktivitet og som handler om, at de hinder der omgiver musklerne er for stramme og man derfor lukker for blodomløbet og afskærer nerver i benet under aktivitet.
Lægen mente ikke man kan gøre andet end at skære hinderne op ved en operation, og det er jeg jo ikke vild med...
Er der nogen der har erfaringer med denne skade/lidelse?
Hej!
Jeg kender alt for godt til dit problem. Jeg døjede med det i flere år uden at få en forklaring på, hvad det var. Heldigvis kom jeg via min håndboldklub til en idrætslæge som ved kun at se på mine underben kunne konstatere at det var compartment syndrom, jeg havde. I mit tilfælde var det kronisk compartment syndrom - hvilket betød at det blev ved med komme tilbage og ikke kun var et engangstilfælde, som dit kunne tyde på.
Løsningen på mit problem var en operation. Der findes forskellige øvelser, men en operation har den bedste effekt.
Jeg fik foretaget operationen på alle fire muskler i mit venstre underben, og det er det bedste, jeg har gjort! Jeg føler mig som et nyt menneske, og kan nu løbe ubegrænset. Det var en så stor befrielse! Jeg kender flere, som har fået operationen fortaget på en enkelt eller flere muskler i underbenet, og det har hjulpet dem alle. Operationen foretages med lokal bedøvelse eller fuld narkose alt efter, hvad lægen mener, der er bedst. De første dage efter har man smerter i benet, men det går hurtigt over, og efter et par uger kan man så småt begynde at løbe igen.
Håber du kan bruge mit svar 
Tusind tak for svarene begge to. Jeg tror, jeg har læst alt, hvad der er at læse om compartment syndrom på nettet de seneste dage... og det er også mit indtryk, at operation er den sikreste løsning - næst efter at holde op med at løbe, hvilket ærlig talt ikke er en option, jeg kan bruge 
Det var rigtig rart at få din positive historie, Ida, for jeg synes det er svært ikke at blive bekymret over at skulle opereres i noget så vigtigt for min trivsel som mine løbeben. Skaden er nemlig på begge ben og er ganske udtalt med betydelige nervesforstyrrelser - og er desværre også den kroniske variant som din. Da jeg i løbet af 2010 har gradvist har øget min træningsmængde markant, har jeg hidtil tolket smerterne i underbenene som overanstrengelse og måske lidt ansats til skinnebensbetændelse, som jeg tidligere har døjet med. Så har jeg gearet ned og skiftet løbeture ud med fx spinningcykel til der var ro på benene igen. Jeg kan dog godt se nu, at jeg har savnet tydelige forbedringer og at jeg på den tur, hvor det så gik helt galt, blev stædig, bed tænderne sammen og løb på trods... Ikke spor klogt, men nogle gange er viljen stærkere end fornuften... 
Jeg går nu og venter på at blive indkaldt til nærmere undersøgelser på sportsklinikken på Bispebjerg, hvor det også skal vurderes, om jeg skal opereres - og jeg har bestemt meget mere mod på det nu, hvor du har fortalt, hvor glad du har været for beslutningen. Så tusind tak for det 
Hej Petra,
Øv, hvor jeg føler med dig. Jeg står i nøjagtig samme situation og har været ved at tude øjnene ud af hovedet af frustration. Jeg er virkelig ikke ret vild med at skulle opereres, men synes tanken om ikke at kunne komme ud at løbe igen er meget værre. Og når først balladen er i benene, så synes jeg altså også det "forstyrrer" på mange andre måder. Jeg kan fx ikke tage trapperne til 4.sal uden at lægmusklerne bliver hårde som sten og begynder at gøre ondt. Eller gå en lang tur med hunden for den sags skyld. Det er ret irriterende.
Jeg har søgt råd hos både erfarne løbere, læge og fys, og de siger alle sammen, at den eneste effektive løsning er operation. Så jeg har overgivet mig og går nu og venter på "snittet".
Det siges at succesraten er meget tæt på 100 på operationerne, så måske er det bare tanken om det, der er det værste?
:) Marianne
hej alle sammen:) dette syndrom er også det der kaldes muskelloge syndrom ikke? for det lider jeg også af i den kroniske version, og min læge har lige foreslået det her kirurgiske indgreb, men jeg har læst noget om at det skulle komme en masse træls arvæv som man måske skulle opereres for igen sidenhen.
og hvordan foregår den her operation lige? skære de hele ens ben op eller er det noget der er hurtigt overstået?
Spiser næsten intet og dyrker motion... Men tager på?
4. feb - 11:57 | Sund vægt
Hvorfor får jeg kvalme når jeg træner ?
8. feb - 12:03 | Styrketræning
28. dec - 19:40 | Kost og træning
usikker på vægt og kost (15 årige pige)
7. feb - 16:09 | Sund vægt
28. dec - 19:40 | Kost og træning
13. jan - 07:00 | Styrketræning
17. jan - 22:40 | Sund vægt
18. jan - 10:21 | Løb
Maj-Britt vinkede farvel til 8 cm om maven. Download den ...
Når du kombinerer kulde og vind på en løbetur, er det ...
Er det svært at holde nytårsløftet, fordi motivationen ...
Juice er en hurtig, enkel og lækker måde at tanke op med ...
Jeg ville spørge supplerende i andre fora, for at få flere erfaringer frem.
http://www.google.dk/search?hl=da&source=hp&q=kompartments-syndrom&btnG=Google-s%C3%B8gning&cts=1279867910609&aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=
Et hurtigt google'skim' inviterer til at få lidt mere overblik, hvordan det undgås, hvad der ligger til grund, hvad der forårsager, etc. Jeg vil søge videre i 'hardcore'løbeforaer, eller foraer der bliver brugt at folk, der træner dagligt - ect. de må om nogen kende til den 'diagnose' din læge giver, og hvad man stiller op - om det er en operation der overhovedet hjælper det den skal afhjælpe.
God bedring - god søgning :-).
Held og lykke med det.