Jeg har det faktisk lige omvendt. Jeg tager som regel på når jeg har en kæreste... Som kvinde er det helt naturligt at ens partner (med mindre man er lesbisk) har et ganske andet kaloriebehov, og jeg har altså tendens til at ville "være med" når jeg ser alle de lækkerier han guffer. Men nok om det.

Det lyder som om du fokuserer enormt meget på ulemperne ved at være single. Ensomheden, tomheden, afviselsen osv.. Jeg tror du kunne have godt af at sætte dig ned og lave en liste over fordelene ved dit singleliv, for da må da være nogle ting der er lidt nemmere eller sjovere når du er single? Jeg synes fx det er meget sjovere at gå til fest når man er single og kan flirte og danse fuldstændig uhæmmet. Der er heller ingen urolige tanker om "Åh nej, hvad nu hvis jeg ikke er god nok til ham alligevel? Hvad hvis han går fra mig om lidt? Hvad hvis han finder en anden? Mon jeg er for kedelig?". Man er fri for hans rod, hans drikken af mælkekartonen og skal ikke tilpasse sine planer efter nogen som helst andre end sig selv...

Singlelivet er din mulighed for 100% egoistisk selvforkælelse! Vend dine tanker til at sætte fokus på dét! Måske opdager du at du så helt automatisk får lyst til også at pleje din krop og din sundhed

PinkEvil : Ja, jeg kan godt se hvad du mener. Men det er heller ikke fordi jeg ser det som noget negativt at være single. Jeg er begyndt at elske det og acceptere det. Nyde den tid det er nu og hvor som du skriver - at man har tid til sig selv.

Men det er det, der så for mig er noget ironisk.. Jeg har tiden, jeg træner og er kun mig selv, men alligevel tager jeg på :S Nu har jeg så stoppet dét, så jeg ike tager yderligere på end de 8 kilo jeg har taget på, men jeg kan ikke rigtig få smidt dem igen :S Jeg tror det handler meget om kedsomhed og netop det med at leve højt på at forkæle sig selv (og måske lidt for meget nogen gange) og ingen der kan sige: "Ej, vi skal ikke spise dét idag!"..

Jeg har ingen selvkontrol, som jeg har, når jeg har én som bakker mig op...

Jeg kan for resten varmt anbefale meditation til at få styr på både krop og tanker. Hvis det ikke er noget du er vandt til, eller hvis du har lyst til at prøve noget nyt, er her en øvelse jeg selv bruger rigtig meget:

1) Læg dig ned og brug lidt tid på at lægge dig selv rigtig behageligt til rette. Luk øjnene og fokusér på din vejrtrækning eller dine hjerteslag i et par minutter. Hvis der er tanker, lyde eller andet der melder sig, så lad dem komme og gå. Det er ok.

2) Når du føler dig i ro åbner du øjnene og ser dig omkring. Lad øjnene vandre hen over dine omgivelser. Måske er der noget som er særlig interessant at kigge på? Beskriv i dine tanker detaljerne omrking det du ser. Begynd ikke at dømme dine indtryk, bare vær konkret og konstaterende, og lad ellers øjene vandre. Når synet er mættet lukker du øjnene og går du videre til næste sans.

3) Ret nu opmærksomheden mod alt hvad du kan høre. Du kan vælge at beskrive lydene for dig selv eller bare tælle dem. Nogle lyde er langt væk, nogle helt tæt på, fx dit eget åndedræt. Sørg for at lytte efter begge dele. Når du synes du har fået styr på alle lydene omkring dig går du videre til næste sans.

4) Mærk efter i din krop. Ligger du virkelig behageligt? Måske får du lyst til at rykke dig lidt rundt, og det er ok. Spænder du nogen steder, så prøv om du kan komme til at slappe af. Hvor er du varm? Hvor er du kold? Hvordan føles underlaget? Hvordan mærkes dit tøj (hvis du er påklædt)? Prøv at gennemgå hele kroppen og mærk detaljerne. Beskriv dem gerne i tankerne, det kan hjælpe til at holde fokus. Når du synes du har mærket godt efter i hele kroppen går du videre.

5) Dyk nu ind i dig selv og mærk efter hvad du føler. Her er det rigtig vigtigt at du sætter ord på - højt eller bare i tankerne. Ved at beskrive de følelser og tanker der melder sig, vil du automatisk distancere dig selv lidt og derved være bedre til at foretage en nøgtern analyse. Fx: "Jeg føler mig lidt fjollet når jeg ligger her. Jeg får den tanke at det måske ikke virker. Jeg føler mig lidt håbløs, men jeg tænker at det er da et forsøg værd." osv. osv.. Følg tankerækken, men beskriv den som om du skulle skrive den ned så en anden kunne læse den. Hvis en ny tanke eller følelse melder sig midt i rækken, så bare grib den. Mærk efter, tænk efter. Sæt ord på bekymringerne og giv råd og svar som du ville gøre det for en veninde. Jeg synes selv det er en enormt god måde at løse op for mange af de "små" bekymringer som kan tynge i hverdagen. Måske opdager du at dine tanker er helt normale, helt ok og måske endda helt ufarlige. De skal bare have plads til at komme frem, så kan du sende dem væk med god samvittighed.

6) Når der falder ro over tankemylderet, så bare bliv liggende så længe du har lyst. Nyd roen, fokusér på din vejrtrækning og lad dig ikke forstyrre før du er klar til det.

Det er det hele. Men det er honning for krop og sjæl! Og det er rigtig godt både til at få styr på om man er reelt sulten eller spiser pga. følelser, og til at løsne op for nogle af de følelser der kan give lyst til trøstespisning 

hej hej, jeg selv kæmper også medd de "sidste" kilo, det sidste nye for mig er madlog.dk

Det har utrolig virkning hurtigt :-)

Christina

Kære vægtbekymrede

Jeg vil bare lige sige en ting. Jeg (er mand og) kæmper da også med lige gerne at ville smide et par eller 6 overflødige kilo - og er derfor også begyndt at løbe igen efter en periode med lidt for meget stillesidden - og nyder det trods generne (det er jo ikke altid lige sjovt, når man er fuldstændig stakåndet, og man véd, at der endnu er 2 km hjem ...).

Men det er bare, som om kvinder er mere plagede af det med vægten, har jeg ret? Ja, en grov generalisering, jeg ved det! Og det gælder da så langtfra alle kvinder, heldigvis!

Jeg har bare lyst til at sige til jer kvinder - når jeg ser hvor meget der gås op i træning, den rette af slagsen, træningsprogrammer, "sådan taber du dig i ferien" og alt det der - en lille ting: Vi skal passe på vores kroppe, naturligvis! Men vi skal også huske, at vi er andet og mere end det - eller som de gamle romere sagde: "anima sana in corpore sano" - "en sund sjæl i et sundt legeme" (deraf kommer i øvrigt sportstøj- og skomærket asics' navn - gik det lige op for mig for nylig - men det er en anden historie ...).

Altså: Vi skal pleje begge ting - sjæl og legeme - og at pleje sjælen (eller psyken) vil i min optik bl.a. sige ikke at trampe sit eget selvværd helt ned under gulvbrædderne - uanset hvad man vejer; vi må altså huske, at vi er (eller kan være, i hvert fald) vidunderlige, kærlige, smukke og dejlige mennesker - også når vi har et par kilo for meget på kroppen. Det vil jeg bare gerne lige minde om! Det er, som om, nogle kvinder nærmest føler, at de er et menneskeligt affaldsprodukt uden værdi overhovedet i perioder med overvægt (om den så er reel eller ej - tidens idealer er jo meget snævre!).

Så pas på jeres kroppe, træn og få det godt med dem, klart nok! Men husk, at I er ok, som I nu engang er, uanset hvad der ellers står i de glittede blade. Og så kan jeg kun bifalde ideen med meditation, som bliver foreslået ovenfor. Det er helt klart en måde at finde fred med, hvem man er - og dertil en ro og væren i nuet - ja, måske endda indsigt i livet - som mange af os glemmer midt i den travle hverdag og alle vores "projekter" (herunder træningsprogrammer) - og dermed øget selvværd - ekstra kilo eller ej.

Fortsat god sommer & god løbetur til alle! :-)

Dejligt med et livsbekræftende indlæg fra den anden side af kønsbarrieren, Jonas