Test - velvære
Hej jeg er en 16årig pige som vejer 46-47kg og er 1.64.
i en længere periode(5-6måneder) tabte jeg mig 8 kg udelukkende ved at sulte mig selv. Jeg spiste ikke varieret og pinte mig selv hver eneste dag. jeg mistede livslysten og gnisten i mine øjne forsvandt. jeg syntes selv at jeg var for tyk og syntes stadig. Jeg er en madglad pige som elsker at prøve noget nyt og er slet ikke kræsen. Men efter jeg er begyndt at tælle kalorier er jeg blevet rigtigt bange for at spise en masse mad. Hver gang at jeg har spist tænker jeg på om jeg har spist for meget, og hvornår og hvad jeg skal spise til næste måltid.
- Der er kommet mere fokus på det herhjemme, men jeg er ikke sikker på at de forstår hvor stort et problem det er for mig. Er meget energiløs og vil allerhelst bare spise hele tiden. (hver lørdag giver jeg mig selv lov til at spise slik , kage, ost, hvidt brød og alt det jeg forbyder mig i hverdagen osv, men der grovæder jeg også i stor stil, og jeg hader det)
er begyndt hos en psykolog lidt, men kan ikke forstå at det skulle hjælpe.
Jeg vil super gerne have det som jeg havde det engang: udadvendt, livsglad, energirig og mere 'lykkelig'.
- hver dag prøver jeg at spise så få kalorier som muligt, og er bange for at jeg tager på. efter jeg er kommet hjem fra efterskole har jeg også taget en smule på, da jeg spiser en smule mere og en smule mere varieret - og det irreterer mig utroligt meget. Hader at kigge mig selv i spejlet, selv om jeg godt ved at jeg ligger normalt vægtmæssigt. Nogle dage går det fint med at ikke tænke for meget over det, og andre dage har jeg lyst til tabe mig 10 kilo lige nu og her. JEG HADER DET.
- Hvad kan jeg selv gøre for at ændre det her? vil rigtigt gerne, kan ikke forstå at andre mennesker kan spise meget af det de gerne vil, uden der sker en forskel. Jeg føler INGEN form for overskud til at dyrke motion, så føler også at jeg er doven, og det får mig til at ville spise mindre.
(jeg spiser omkring 800-1000 kalorier om dagen) + jeg hader at jeg er begyndt at tælle i kalorier. jeg bliver sindsyg af det.
hvad kan jeg gøre for at glemme det? for at leve normalt lige som alle andre.
Føler inderst inde at mad er min fjende, selv om jeg godt ved at det er godt for min krop. Ved at jeg skal bruge min krop i mange år endnu, men uuuuuueh..
- hvis jeg kigger på min mors krop kan jeg da godt se at hofterne og maven er arvet, men det irreterer mig sindsygt.
Vil super gerne have nogle bud på hvad en 'normal' teenager spiser på en dag, uden vægtøgning eller vægttab :).
Dit indlæg rører mig dybt. Jeg er lige fyldt 18, og de sidste tre-fire år af mit liv, har jeg kæmpet med det samme som dig, og jeg kæmper stadig.
Jeg har erkendt, at jeg har ortorexi, som ligger meget op af anorexi, men du ved vel, hvad det handler om? Det første og bedste, du kan gøre, er at fortsætte hos din psykolog, selvom det måske virker meningsløst. Husk på, at du selv skal kæmpe for det - psykologen kan ikke gøre det for dig. Derudover synes jeg, at du skal tage en MEGET seriøs snak med dine forældre! De skal vide, hvordan du har det, og de vil kunne hjælpe dig, selvom du måske ikke kan se det som en hjælp i starten.
Du må meget gerne skrive til mig på mail michellesb.l@hotmail.com, hvis du har spørgsmål. Jeg bliver så ked af det, når jeg ser andre på vej ud i eller midt i det helvede, som jeg selv har været igennem.
Jeg håber virkelig, at du får reddet dig selv ud af det, før det går helt galt!
Hej nysgerrig
Jeg havde det selv på præcis samme måde med mad dengang jeg gik på efterskole og i gymnasiet. Det var faktisk først da jeg havde gået på universitetet i et års tid, at jeg begyndte at få et mere sundt forhold til mad. Og det er kun i det sidste års tid at jeg har kunne være glad og have et sundt forhold til mig selv (har haft tilbagevendende små depressioner). Faktisk har jeg gået og været ked af alting i hvert fald i 12 år af mit liv.
Jeg er ikke 100% sikker på hvad det præcist er der har hjulpet mig.
Jeg ved at motion hjælper rigtig meget på humøret, men at jeg også skal passe virkelig meget på med ikke at overanstrenge mig, for så vælter det hele igen.
Meditation er også rigtig godt, og man kan meditere alle steder. Jeg elsker at sidde i vinduet og kigge på skyerne om aftenen f.eks.
Og så må du for alt i verden ikke droppe din psykolog. Det kan godt være at det virker åndssvagt at sidde og fortælle om private ting til en fremmed person, især når han/hun ikke kommer med nogle forslag til løsninger på alle de problemer man fortæller om, men det kan virkelig hjælpe at få sat ord på følelserne.
Jeg har i lange perioder lidt meget af mareridt. Hvis det også er tilfældet for dig, så synes jeg at du skal forsøge at skrive dem ned som du kan huske. Tag dig bare 10 minutter til lige at skrive det ned du kan huske når du vågner. Nogle gange kan drømmene godt vise en nogle følelser som man ikke vidste man havde, og når de kommer ud i lyset så bliver det pludselig også klart hvad man skal gøre for at komme af med ubehaget.
Og så prøv at få dig en hobby. Et eller andet som du er god til. Jeg ved det kan være svært at finde på noget man gerne vil lave, men at læse bøger, tegne/male, løbe, være god til et fag i skolen eller at have en hund er alle sammen ting der kan optage nogle af tankerne, så du har noget at tænke på istedet for maden og tristheden.
Jeg håber virkelig at du får det bedre. Der ligger et stort arbejde foran dig (det er ikke nemt at blive glad igen, når man først er nede), men det er altså det hele værd. Før troede jeg kun at det var små børn der kunne være så fredfyldte indeni, som jeg er når jeg lige har mediteret. Tro på at du kan komme op igen, så skal det nok lykkes for dig!
Cille
Nårh ja, kom til at tænke på nogle ting der i hvert fald er gode at arbejde med, da jeg skulle til at sove:
- Smil! Det er ikke kun hjernen der sender signaler til dit ansigt, de går også den modsatte vej, og et smil frigør dopamin, der giver dig en let og glad følelse. Smil f.eks. til dig selv hver gang du ser dig i spejlet. Det gør ikke noget at smilet ikke er dybfølt i starten, for det skal nok komme med tiden.
- Prøv altid at se verden fra den lyse side. Hver gang der dukker en negativ tanke op, så gør det til en vane at tænke 'men på den lyse side så ...'. Det er helt okay at bruge ironi, bare du finder et eller andet der kan gøre det ud for en lys side.
- Forkæl dig selv, men ikke med mad. Prøv f.eks. et karbad, en ansigtsbehandling eller en massage. Du kan også gå en tur i regnvejret, og prøve at nyde den måde regndråberne lander på dit ansigt, og den måde nyvasket luft føles i næsen og lungerne. Det er vigtigt at nyde de små ting, og at prøve at leve i nuet. Hvis ikke din selvforkælelse er baseret på madvarer, så vil de rheller ikke være behov for forbudt-listen længere, for så er de madvarer pludselig slet ikke så tiltrækkende længere...og så kan du jo spise så meget du har lyst til af det :)
Kære dig
Du bliver nødt til at få noget professionel hjælp! Lyt til psykologen og tro på at hun/han kan og vil hjælpe dig.. en diætist ville også være en rigtig god idé!!!
kh
I FORM forum
- Nyeste
-
23. maj - 16:25 | Gear og udstyr
23. maj - 16:18 | Halvmaraton
23. maj - 15:50 | Løb
23. maj - 15:09 | Sund vægt
- Mest læste
-
23. maj - 13:47 | Kost og træning
Hjælp, jeg taber alt mit fedt på brysterne
18. maj - 09:02 | Farvel mavedelle
21. maj - 11:59 | Løb
I FORM
- Mest læste
-
- Nyeste
-
Spis tomater - og beskyt din hud i solen
Antioxidanterne i tomater har vist sig at beskytte din ...
Klar til bikini om 6 uger
Bliv rustet til bikini-sæsonen med dette effektive ...
- Anbefaling
-
Pres selv - 20 sunde juicer
Juice er en hurtig, enkel og lækker måde at tanke op med ...
I FORM Overblik
- Træning
- Løb
- Styrketræning
- Kalorieforbrænding
- Kondition
- Træningsformer
- Motivation
- Kost og træning
- Personligt træningsprogram
- Kost
- Sunde opskrifter
- Kost og sundhed
- Sund vægt
- Nyt om kost
- Økologi
- Spørgsmål om kost
- Personligt slankeprogram
- Test dig selv
- Afslør fedtfordeling
- Beregn din halvmaraton-tid
- Beregn dine interval-tider
- Beregn dit hvile-stofskifte
- Dagens marsbar
- Er det dig eller jobbet?
- Er dit blodsukker stabilt?
- Er du afhængig af nikotin?
- Er du en god date?
- Er du en god date 2?
- Er du en god date 3?
- Er du en stress-spiser?
- Er du for tyk? (BMI-tjek)
- Er du god nok til sex?
- Er du god til at holde ferie?
- Er du jaloux?
- Er du klar til maraton?
- Er du konfliktsky?
- Er du mentalt stærk?
- Er du sjov?
- Er du stresset?
- Find din træningspuls
- Forbrænd julemaden med juleaktiviteter
- Forbrænd påskens kalorier
- Får du for meget salt?
- Får du jern nok?
- Får du kalk nok?
- Får du nok søvn?
- Får du rigtig hjerneføde?
- Har du dårlig kredsløb?
- Har du præstationsangst?
- Har du stærkt immunforsvar?
- Hvad forbrænder min træning?
- Hvad ved du om sex?
- Hvilken personlighed har du?
- Hvor fed er jeg om 6 måneder?
- Hvor mange kcal har jeg brug for?
- Hvor meget protein har du brug for?
- Hvor meget stress er du udsat for?
- Lever du i nuet?
- Mål din kondition
- Regn din belønning ud
- Se din kostprofil
- Skal du skifte job?
- Spiser du sundt?
- Spiser du varieret nok?
- Står du i vejen for dig selv?
- Taler I samme sprog?
- Test din fitness-personlighed
- Test din slanke-personlighed
- Test din styrke
- Test dit kondital - Coopertest.
- Tilfreds med din krop?
- Trøstespiser du?
hej
jeg har haft det samme problem som dig, bortset fra at jeg kom helt ned og var sygeligt undervægtig.
det der har åbnet mine øjne er, et besøg hos en diætist. der fik jeg at vide hvor meget jeg skulle spise for at blive normalvægtig igen. jeg vejer min normal vægt nu, og i september skal jeg op til hende igen, og så vil hun fortælle mig hvad jeg skal for at holde min vægt.
det der har åbnet mine øjne og fået mig til at spise ordenligt igen, er helt klart at have været til diættist. og så faldt jeg over en energiberegner http://iform.dk/test-dig-selv/test-kost/test-beregn-mit-hvile-stofskifte (redigeret iform.dk!) som fortalte at jeg faktisk skulle spise mange flere kalorier end jeg indtog da jeg ikke spiste ordenligt.