Nu går vi på juleferie

Denne gang overlader vi ordet i bloggen til I FORMs chefredaktør Karen Lyager Horve, som selv har erfaring med at ændre vaner - med succes. Læs hendes kommentarer til mit slankeprojekt og se om ikke også det er noget du kan bruge i dit liv. Så kan vi sammen tage hul på 2010 og alle de gode vaner.

God jul og godt nytår til jer alle sammen - vi ses igen den 4. januar.

Hilsner fra Malin

Karen: "Det svære ved forandringer"
Det svære ved de ændringer, du er i gang med, Malin, er jo, at du ikke får belønningen lige med det samme. Det er det lange, seje træk, men når først du er blevet omkodet til alle de gode vaner, bliver de selvforstærkende, og så får du meget meget lettere ved at spise og træne, sådan som det er bedst for dig, og vil slet ikke have lyst til at bryde dem igen.

Tro mig – det tog mig to år at lære at kunne lide at løbe. Jeg hadede hvert skridt, indtil jeg pludselig opdagede, at jeg slet ikke kunne undvære ugens ture. Oprindelig begyndte jeg at løbe, fordi jeg ville tabe mig. Nu er det lysten, der driver – og min vished om, hvor meget overskud og glæde jeg får til resten af dagen, når den er begyndt med en morgentur langs vandet eller i skoven eller ind gennem byens gader, når de langsomt er ved at vågne.

Jeg hygger mig vældigt med at kigge på vejrudsigter og forskellige rutemuligheder her på iform.dk, overtaler min mand, veninde eller datter til at løbe med, når jeg har lyst til selskab, og melder mig til motionsløb i ny og næ for at få variation og maksimal glæde ud af hver eneste tur.

Og så fører jeg dagbog over mine løbeture, ligesom du gør over dine nye, sunde indsatser, dokumenteret af mit uundværlige GPS-ur. Alene glæden ved at notere ned, hvor man løb, hvor langt og hvor længe, og et par stikord om oplevelsen er en motivationsfaktor. I dag mødte jeg fx en kæmpe flok kronhjorte. Andre gange nedskriver jeg alle de gode ideer, jeg fik undervejs.

Når jeg tænker tilbage på, hvor hårdt det var at løbe den første hele kilometer, og hvor frustreret, håbløs og martyragtig, jeg følte mig, bliver jeg helt varm indeni af stolthed over, at det rent faktisk lykkedes mig at opbygge så stærk en løbepassion, at jeg har kunnet træne mig op til to maratonløb – af lyst!

Jeg har dog klart nogle andre vaner, der skal laves om. Fx har jeg meget lille modstandskraft over for mørk chokolade. Lidt er sundt, ja, men jeg har lyst til meget, og så snart alt juleriet er overstået, må jeg finde nogle gode måder at aflede mig selv på, når alt i mig skriger på mørk Lindt-chokolade med chili, Rittersport med hasselnødder, mørk Toblerone og Valhrona lige NU! I det nye år skal jeg også blive bedre til at drikke postevand og få mere protein til morgenmad.

Det skal nok lykkes. Det giver lidt selvtillid at have vundet nogle afgørende slag i kampen mod sit indre vanedyr tidligere. Ud over at forvandle mig selv fra løbehader til løbeelsker er min største sejr at sige farvel til hvidt brød, hvide ris og hvid pasta og vælge fuldkornsvarianter eller bjerge af grøntsager i stedet for. Det var en rigtig god byttehandel, der gav bonus meget hurtigt: Nærmest fra dag 1 slap jeg for dagens energikriser, når blodsukkeret styrtdykkede, og jeg kan bedre lide den form for mæthed, jeg får, når maven er fyldt op med grøntsager. Jeg spiser omkring et kilo frugt og grønt om dagen og forsøger at fordele det, så jeg aldrig er sulten.

Selvfølgelig forpligter det at arbejde på I FORM. Vi tæppebombes jo med al den nye viden om, hvor sundt det er at spise dit og dat og træne på alle tænkelige måder. Den viden er rigtig god at have, men man kommer aldrig uden om det personlige, indre opgør, når en gammel dårlig vane skal skiftes ud med en ny. Al forvandling begynder oppe i hovedet, og disse afgørende mentale processer før og undervejs mod målet er lige så vigtige at skrive om i I FORM som gevinsten ved at nå målet.

På redaktionen er vi heldigvis rigtig mange, der kender udfordringerne fra vores eget liv, så vi kan sagtens sætte os ind i, hvor forbistret det kan være at omprogrammere sig selv – og bruger erfaringerne aktivt i bladet.

Nu vil jeg i første omgang gå ind og stoppe den sidste kvarte bid chilichokolade i munden på min mand, så den ikke skal poppe op i min hjerne resten af dagen med sit lokkende: Kom og tag mig!