Så er der gået fem gange; 1/4 af træningsforløbet med Power Reformer på hold. Og i dag kørte vi en øvelse der hedder "Taljedræberen" - uhh, say no more, den er led OG effektiv. Lover at vise killer-øvelsen på bloggen næste gang!
For som instruktøren siger: Når det begynder at svi er det blot et tegn på at øvelsen virker.

Føler mig stærkere efter fem gange træning - der er bestemt ved at ske "noget" ved mit corpus
Om børn & træning. Træner altså tre gange om ugen - og ja, tak & pris for flekstid, så jeg både kan passe min træning & mine deadlines på jobbet! Nu har jeg jo børn på 8 og 11 år, og er knap så presset med at skulle skynde mig hjem. Lige nu mens jeg sidder her og taster løs på tastaturet, er de nemlig begge to alene hjemme - med besøg af et par veninder.
Og de er stadig små nok til først at ringe til mig og spørge: Moar, må jeg godt have Laura med hjem? :-) Så længe det varer... mon jeg vil have samme styr på de unger, når de er teenagere...? NOT, don't think so :D
Ups, lige nu sms'er den store pige mig følgende besked: Hvornår kommer du hjem, mor? Så stikker det altså i mit moderhjerte, uanset om jeg rationelt set ved hun er en stor tweeny og kan klare sig selv...
For det handler nemlig ikke kun om, at ungen er stor og kan klare sig selv; det handler om at jeg selv gerne vil være sammen med min dejlige lille store truntepige <3

Nå, må hellere skrive færdig og tage hjem til trunten...
Love,
(Altid) Løvemor















