Livet er for kort til at spise låårt! Derfor fylder vi dig med opskrifter, som er fyldt med ene af gode sager, som kroppen kan bruge til noget…Dermed ikke sagt, at det skal være fanatisk, men man kan faktisk lave virkelig mange lækre sager, hvor sundheden er i top.
Kagen her indeholder intet sukker og mel. Til gengæld er der en masse æg, bananer, kokosmel og stevia i. Ja med andre ord er kagen fyldt med protein, så vi burde faktisk kalde den for en banan”bøf” kage? Vi ELSKER kage, og vi elsker især, når kagen er fyldt med fødevarer, som får vores krop endnu mere i topform!
Opskrift på Banan”bøf” kagen:

Til 12 stykker

Ingredienser:
2 modne og moste bananer
6 øko æg
½ tsk stevia
1 tsk vanilie (ikke vanilie sukker!!)
½ tsk bagepulver
1 dl smeltet øko kokosolie
2/3 dl kokosmel
4 dadler skåret i små stykker (vælg dem med sten…og pil stenene ud)
¼ tsk havsalt.
Det gør du:
Bland alle ingredienser sammen med en håndmikser. Fordel dejen i en tærteform, og bag den ved 180 graders varmluft i ca. 25 min.

NB! Hvis du deler kagen i 12 stykker, kan du sagtens tage et stykke til mellemmåltid om eftermiddagen et par gange om ugen… ja der blev sagt 1 stykke…ikke 1 stykke og liiiiige lidt flere bidder.
Håber I kan li´den lige så meget, som vi kan!




















14. Maj 2012 - 13:55 Karoline Bendix
Når jeg regner på tallene (der er cirkatal ud fra normal størrelse på fx æg og bananer) får jeg det til 145 kcal pr. stykke, hvis man deler én kage i 12 stykker, hvilket jo sådan set er meget legalt for både dessert eller mellemmåltid. Dejlig kage!
Delte den ud i min klasse og fik stor ros for den :)
God træning!
8. Marts 2012 - 10:47 Hold nu kæft og TRÆN Signe (30 år), Michelle (28 år)
FEDT at høre Naja :)
18. Februar 2012 - 16:16 Naja Spanner (--)
Det er da en kongekage! Tilsatte en teske sirup, som vist lige så godt kunne have været undværet, byttede dadler ud med rosiner og tilsatte lidt chocolate chips. Næste gang bliver uden rosiner og sirup. Denne kage styrer og bliver uden tvivl vores nye yndlingskage!
12. Februar 2012 - 11:28 Marisa Priess
Super, den lyder altså bare så lækker! Det er rigtigt nok at den grønne stevia er bittert, har prøvet det engang, puha.... Men dengang kunne man få det fra England. Rart at det er tilgængeligt her i DK :D
Glæder mig til I får flere opskrifter :-)
10. Februar 2012 - 9:00 Anonymous
Marisa JA - brug endelig agavenektar i stedet. Det kan man sagtens. Og hus I også kan lave den til en chokolade kage ved at tilsætte 40 gram kakao og lidt mere stevia (eller akave nektar, eller akacie honning - her skal I nok ca bruge 2 spsk).
Jeg vil ikke bruge den grønne stevia - jeg tror det gør det meget bittert..men jeg har kun arbejdet med den 1 gang. Og det blev ikke et hit :). Den hvide er jeg glad for.
Kcal er vi MEGET modstander af at tælle, da kroppen reagerer helt forskelligt alt efter om den får naturlig mad eller meget forarbejdet med (alt dette kommer vi ind på senere:)). Så vi må stadig være svar skyldig :). Men vi ved så meget at hvis man deler den i 12, kan man sagtens tillade sig at tage det som mellemmåltid et par gange om ugen...også selvom man vil ned i vægt. MEN så kun 1 stykke :D
KH Michelle
9. Februar 2012 - 20:41 Marisa Priess
Den må prøves :) Men mon man kan putte agavenektar i ?
9. Februar 2012 - 20:05 Inge Aaby Christensen
Den ser super lækker ud. Er det lige meget, om det er den grønne eller den hvide version af stevia, man bruger. Jeg havde aldrig hørt om det før.
9. Februar 2012 - 19:49 Anonymous
Hvor mange kcal er der pr stykke?
9. Februar 2012 - 19:37 Hold nu kæft og TRÆN Signe (30 år), Michelle (28 år)
Man kan jo prøve at undvære stevia og se hvad der sker :D.
Og vi har brugt pulver form :).
Stevia er naturlig sødemiddel som stammer fra stevia planten, og ikke påvirker blodsukkeret eller indeholder kalorier. Dog skal man lære at bruge det. For hvis man putter for meget i bliver det bittert i smagen :). Vi håber I synes kagen er LÆKKER!
9. Februar 2012 - 17:48 Anonymous
Kan man evt. undvære den halve teske stevia? Det lyder af meget lidt - men ved jo ikke om det har en stor effekt? :)