Jeg læser mange forskellige blogs, og jeg kan godt lide at vide mere, om dem der sidder bag bloggen. Derfor har jeg strikket 5 spørgsmål sammen, som jeg vil svare på :)
Jeg kobler af ved f.eks. at løbe en tur tidligt om morgenen, hvor byen er ved at vågne. Jeg kobler også af når jeg spinner, og jeg kan faktisk ikke rigtig slappe af, før jeg har fået mit daglige "fix" af en eller anden form for bevægelse. Ellers kan en god krimi, en kop te og filmhygge med min kæreste også få mig til, at koble helt af!
Jeg træner næsten hver dag. Efter jeg er begyndt at bevæge mig og bruge min krop, er jeg blevet et meget gladere og mere afbalanceret menneske. Lige for tiden har jeg stor fokus på min balanceevne, som jeg træner ofte med store og små balancebolde. Jeg træner min hjerne, ved at udfordre min krop, f.eks. ved at sjippe, som er noget helt nyt for mig.
Jeg spiser rigtig meget mad, men jeg tænker over hvad jeg spiser. Et must for mig hver eneste dag er 600 gram grøntsager, masser af vand, groft brød, masser af kostfibre og grøn te. Jeg vil helst undgå for mange E-numre, tilsætningsstoffer, hvidt brød, sodavand og så er jeg vegetar (spiser dog fisk). Jeg elsker økologiske madvarer, men jeg vil heller ikke kalde mig selv fanatisk. Min mor er rigtig god til at lave lækre desserter, og dem kan jeg altså ikke holde mig fra!
Jeg tror på at du skal gøre hvad du har lyst til, og det som du føler gør dig glad. Jeg prøver at starte dagen med et smil, og tænke på det som jeg har, i stedet for det, som jeg ikke har..(det er nemmere at skrive, end at gøre, men prøv!). Så tror og håber jeg på, at fordi jeg lever på den måde, som jeg gør, gør at jeg får et dejligt, langt liv uden sygdom.
Jeg kan ikke leve uden! Chokolade. Og jeg har prøvet. For et par måneder siden holdt jeg faktisk 13 dage uden nogen form for chokolade (hehe, lyder som en rigtig misbruger, er der mon en "chokolade-ædru" nål?), men ak - det gik ikke.
Jeg har mere eller mindre affundet mig med, at jeg vil have denne afhængighed resten af mit liv, så jeg sørger for at spise "det gode" chokolade, f.eks. økologisk og fairtrade. Jeg spiser chokolade som er så mørk som muligt, da det er sundere og indeholder mange flere antioxidanter. Så kan jeg ikke leve uden alene-tid, min tandbørste og selvfølgelig min kæreste og familie.
Nu kender I mig en lille smule bedre :)




















6. August 2011 - 21:07 Matilde /Helse Tilde
Hej Tine,
Undskyld at jeg ikke svarer dig før nu, men har været på ferie :)
Tusind tak for rosen, det varmer meget, rigtig meget :)
Jeg er helt vild med at øve balance, da jeg synes at fremskridt kan ses hurtigt. Når jeg træner, står jeg på et balancebræt, jeg har set at de har det i Matas til cirka 250 kroner. Det står jeg på, først med begge fødder, og så skiftevis venstre og højre fod. Jeg står i nogle minutter, og forsøger at holde brættet vandret, så det ikke rører gulvet. Når du er blevet god til dette, hvilket jeg tror at du nemt kan blive, kan du udfordrer dig selv, ved f.eks. at stå på een fod og læne din overkrop ud over brættet og på den måde styrke din balance.
Jeg træner også en del på store bolde, disse kan også købes i sportsforretninger/internettet til en okay pris. Jeg sidder typisk på den om aftenen (eventuelt foran tv, hæhæ) Jeg øver mig på at holde begge fødder fra gulvet, du bruger alle dine muskler når du laver denne øvelse. Den er især god for mave og ryg, men læg mærke til at du også spænder i tæerne og fingrene, den er derfor god for rigtig meget.
God fornøjelse, og skriv meget gerne igen hvis du har flere spørgsmål eller hvis jeg skal uddybe noget :)
2. August 2011 - 1:47 Anonymous
Boy that ralely helps me the heck out.
1. August 2011 - 23:43 Anonymous
Hej Tilde,
Applaus til din blog herfra! (-:
Jeg har selv mange problemer med balance - eller mangel på samme, idet jeg både har piskesmæld og svage (og ofte sprungne) trommehinder. Hvordan styrker du balancen og har du nogle tips? Du har muligvis skrevet et indlæg om det før, men jeg kunne ikke umiddelbart finde det. På forhånd mange tak!
MVH Tine
28. Juli 2011 - 7:22 Matilde /Helse Tilde
Hej :)
Ja chokolade er et levevilkår for mig :) Desværre, hæhæ.
Jeg er uddannet pædagog her i januar, hvor jeg har haft idræt som mit linjefag. Jeg har fået job pr.1 september, hvor jeg skal arbejde på en skole med børn og lave idræt med dem hver dag :)
Min ynglingstræning skifter meget, alt efter humør, faktisk. Men spinning og træning hvor pulsen er høj og sveden driver - det virker hver gang for mig :)
Tak fordi du spurgte, god dag.
27. Juli 2011 - 21:53 Anonymous
jeg er også afhængig af chokolade, jeg er glad for at jeg ikke er den eneste
jeg vil spørge dig om hvad du laver som job og uddannelse og hvad er din ynglings træning