Triatlon-feber

16. august 2010
Lige i disse dage føler man sig lidt ensporet som løber: Det er hottere at være triatlet, og efter Challenge Copenhagen er der nok ikke tvivl om, at mange får blod på tanden til en lignende træningscocktail. I USA er triathlon den hastigst voksende træningsform for mennesker i alderen 30-49 år, og selv til Ironman-konkurrencer, som det rask væk koster flere tusinde kroner at stille op i, bliver startnumrene revet væk. Her i København kostede det minimum 2475 kr. at teste, om man gemte en Ironman eller Ironwoman i sig. Det gjorde I FORMs kredsløbstrænings-ekspert Martin Kreutzer heldigvis: Han piskede igennem de tre discipliner på 10 timer og 31 minutter, og vi er SÅ stolte af ham.

Mens vi venter på et foto af Martin fra i søndags, må I nøjes med et skud, hvor han drøner gennem I FORMs mini-triatlon på Club La Santa. Jeg kan ikke finde ud af at vende billedet, sorry.

I I FORM roser vi jævnligt triatlon for den alsidige træning. Mange skadesramte langdistanceløbere oplever på deres egen krop, at de som triatleter kan træne meget bedre igennem uden ustandselig at blive sat ud af spillet. En af min mands langtidsskadede løbekammerater gennemførte fx sin første Ironman i går – efter mange hårde måneder med operationer og smerter og desperation for at mærke suset og tilfredsstillelsen ved igen at gennemføre et langt, hårdt løb. Vi håber, at du sov godt i nat, Lars!

Men kortere distancer end Ironman kan også sagtens gøre det. På I FORMs læserrrejser til Club La Santa er mini-tri'en en fast tradition. Alle SKAL være med - for de fortryder det bagefter, hvis de holder sig tilbage. For os, der arrangerer turen, er det et af årets højdepunkter at se glæden og stoltheden malet i folks ansigter, når de kommer i mål efter at have overvundet sig selv og præsteret noget, de aldrig havde turdet drømme om. Stoltheden er mindst lige så stor hos den sidste, der krydser målstregen, som hos vinderen! Og hos mange giver den lige det kick og den selvtillid, der får dem til at gå hjem og udfordre sig selv på andre fronter i tilværelsen – og vinde store personlige sejre.

Somme tider er jeg selv med i vores mini-tri, og hvis jeg bliver ved med at rende ind i alle de løbeskader, kan det sagtens være, at jeg satser lidt mere seriøst på multitræning fremover. Er man nogenlunde driftsikker i alle tre discipliner, opnår man nemlig overraskende gode placeringer i mini-triatlon på begynder/motionistniveau. Gennem nogle år havde jeg en tilbagevendende dyst mod seje Dorith fra Hørsholm om 4-5-pladsen i vores lille konkurrence: Jeg svømmede bedre end hun, og hun var hurtigere på cyklen. Så alt skulle afgøres på den sidste runde løb med blytynge syrelår. Pyh, hvor vi kæmpede! Men uanset hvem af os, der vandt, var det en stor tilfredsstillelse hver gang – og sejt at tænke på, at man, trods babydistancen, kunne kalde sig triatlet.

Netop blærerøvseffekten vil i følge flere trendspottere være en vigtig grund til, at triatlon inden for de næste par år vil hale grundigt ind på marathonløb. Nu hvor der for alvor er gået inflation i at kunne løbe en marathon, skal der mere til at imponere – både andre og sig selv Det er næsten blevet en kliche at skrive på sit CV, hvor mange maratonløb, man har klaret – her vil en Ironman vække mere respekt.
Blandt USAs triatleter dyrker 95 pct. deres sport for den personlige udfordrings skyld. 87 procent for deres sundheds. Så hvis du savner udfordringer inden for dit løb , din svømning eller din cykling, er det jo oplagt at prøve kræfter med en samlet pakke. Blandt pigerne på redaktionen summer det af triatlon-iver her til formiddag.

I det nummer af I FORM, der lige er kommet på gaden, kan du læse om, hvordan du får en flyvende start som triatlet - også på de kortere, mere tilgængelige distancer.

Af Karen Lyager Horve

Skriv din mening