Karens blog-amok

Ønsker herren banan, vingummi eller fuldkornsrugbrød? Endelig tør jeg tale til Jerk igen. Under de 21,1 km som eskortpige vovede jeg ikke bryde hans koncentration. Meget apropos de lokale bjerge af nyhøstede sukkerroer var mine lommer spændt til bristepunktet af cola og andre hurtigere kulhydrater. Lad os håbe, at sukkeret fra nogle af roerne havner i kroppe som Jerks, der brænder dem af.

Tilbage på sporet

4. Oktober 2010
Jerk har fået gnisten i sine grønne øjne tilbage. I går gennemførte han sin første hele maraton efter en lang, lang skadespause. Før han blev skadet i januar, løb han indtil flere maratonløb om ugen. Så det var store mængder af euforiserende signalstoffer, hans hjerne pludselig gik glip af, da anklen tvang ham ned i gear.

Den første halvdel løb vi sammen, og herefter tog han endnu 21.1 km eskorteret af mig på mountainbiken som rullende væskedepot med cola, kiks, vingummi og bananer i alle lommer. Jeg turde ikke sige en lyd undervejs, for det var tydeligt, at han havde brug for at gå ind i sig selv for at hente styrken til at løbe så langt igen.

I sommerens løb har vi gået og humpet os igennem mange, mange kilometer for at holde løbeformen trods vores respektive skader. Igen forbløffes man over, hvor fantastisk en opfindelse gang er – også for løbere. Både når man skal vænne kroppen til længere distancer, styrke sin udholdenhed og træne de (næsten) rigtige bevægelser, når man er skadet.

De af løbevennerne, der ligesom os var kørt til Nykøbing Falster for at løbe “Motionsslange Cannonball”, var godt klar over, at denne maraton var en milesten for ham. Jerk is back! Nu bliver det min store opgave at overbevise ham om, at én gennemført maraton i går ikke er ensbetydende med, at han skal løbe lige så langt på onsdag, torsdag og søndag!

Men det vigtigste er, at han fløjter og nynner, og hans gangart er forbløffende upåvirket i dag – i modsætning til min. Jeg må tage armene til hjælp for at løfte venste lår. Under en benhård spinningtime i lørdags slap cyklen nemlig pludselig al sin modstand, mens jeg stod op og kørte, så jeg røg ned på mit vægtbærende venstre ben på en temmelig akavet måde. Man skal vist virkelig være klodset for at komme til skade under spinning, men nu har jeg bevist, at det kan lade sig gøre.

Men bortset fra det var jeg også godt tilfreds med mig selv i går. Nu har jeg klaret en halvmaraton to søndage i træk, så måske er det ikke helt ude i hampen at tro på, at jeg kan komme igennem New York City Marathon - altså den hele - første søndag i november.

Af Karen Lyager Horve. Foto: Leif Skinnerup • Dato: 4.10.2010

Skriv din mening

6 kommentarer

4. Oktober 2010 - 19:44 carsten nielsen (--)

"...Så det var store mængder af euforiserende endorfiner,..."

Hvornaar kommer fitness verdenen til fornuft og fortaeller om; dopamin, adrenalin, noradrenalin mfl., vigtigst dog dopamin, som vigtige udloesere af endofiner?

Det er simpelthen soergeligt, hvor mange der loeber rundt med en halv vind og tror de har det hele!

Selvbedrag er den vaerste form for bedrag, men naar medier og off. medier vildleder befolkningen, saa maa nogle tage til infomationsvaabenet som viden og info og ikke mindst forstaaelse er. Har nogle overhovedet udviklet altomfattende forstaaelse mere.

Denne opsang er ikke spec. til iform, men ogsa til iform!

mvh

carstennielsen_1@hotmail.com

4. Oktober 2010 - 19:47 carsten nielsen (--)

fortsaettelse til forgaaende kommentar:

Laeger mm. maa simpelthen ikke vaere gode nok til at laere befolkningen om fysiologiske sammenhaenge, det maa vaere aarsagen.

4. Oktober 2010 - 21:49 Karen Lyager

Kære Carsten

Vi har en stor artikel på vej om alle de stoffer, som du nævner. En blog er altså ikke det mest velegnede medie til en dybere udredning af signalstoffernes effekt på hjernekemien.

Mvh Karen

5. Oktober 2010 - 23:26 carsten nielsen (--)

Kaere Karen

Man maa saa haabe, at der for foerste gang, ikke blot paa iform.dk , men indenfor al sports- og for saavidt ogsaa videnskabelige sites, overskueliggjoeres enkelt, helt og korrekt hvordan, sammenhaengen eksisterer og hvordan processerne griber ind i hinanden.

Jeg har aldrig set hele sammenhaengen udredt for komplet, saa jeg glaeder mig meget, ikke for egen skyld, jeg kender den, men for at andre ikke skal forledes til at tro, at det kun drejer sig om (det der idag er blevet) alles elskede endofiner.

Dette er som sagt ikke en opsang men mere en tillid til, at naar alle de andre nu ikke kan, saa haaber jeg i kan.

Hvis I har problemer med en saadan udredning og overskuliggoerelse, assisterer jeg gerne.

Ps. jeg tror der er sket en FOR stor forsimpling igennem tiderne, der nu idag er blevet accepteret som alm. forstaaelse. Naar en saadan er for forsimplet, er det ikke godt. Dette sker efter devisen: det er bedre ikke at vide, end det er at vide forkert!

Tak for en serioes site!

Mvh

carstennielsen_1@hotmail.com

5. Oktober 2010 - 23:46 carsten nielsen (--)

Rettelse:

Jeg skriver tidligere, at det er en opsang OGSAA til iform, senere skriver jeg, at dette ikke er en opsang til iform. Dette er selvmodsigende, hvilket jeg beklager, man maa selv om hvilken version man vaelger, begge er de sande, men siden iform ikke er en spec. videnskabelig site og eftersom mere videnskablige sites ogsaa begaar samme fejl, kan iform undskylde sig med dette.

4. November 2010 - 11:22 Mathias(: (--)

Jeg vil gene starte med at sige tillykke med at du er kommet igang efter din skade, og så syntes jeg at det er pisse godt klaret at du stadig løber, og ikk er stoppet fuldstændig efter din skade.Jeg blir da også glad for at høre at den person du løber sammen med vil støtte dig, du skriver det med at hun cykler ved siden af dig med væske og mad, og det viser da a personen vil støtte dig i dit værk,og det blir man da glad for at høre.
Du skriver at du nu løber halv og helmartoner, og det syntes jeg der ef vildt flot klaret, og det er til sidst igen, det godt du ikk blir stoppet efter en skade.

Tidligere indlæg

Se alle indlæg i oktober

Se alle indlæg i september

Se alle indlæg i august

Se alle indlæg i juli

Se alle indlæg i juni

Se alle indlæg i maj

MERE OM KAREN
Læs om chefredaktør Karen Lyager Horve her.

HVAD VIL DU LÆSE OM?
Har du egne erfaringer, som du gerne vil dele med andre, eller ønsker til blog-emner? Så send os en mail Vi vil gøre vores bedste for at tage dine spørgsmål og tanker op i bloggen – og du kan selvfølgelig optræde anonymt, hvis du foretrækker det.